Arkiv afsnit 1-20

20 Dengang vi talte om frygt

Vi taler om frygten, der er forbundet med at springe faldskærm med udgangspunkt i Michel og Mies oplevelser. Så er der en quiz. Og til slut er Westjump med i “Ja-hat & springplads”.

19 Dengang vi talte om Boogie Blues

Vi taler om Boogie Blues, dvs. følelsen af at savne at være på en springplads efter et fedt boogie. Og vi præsenterer en Top-10 over, hvorfor det er federe at springe faldskærm på film end i virkeligheden.

18 Dengang Nikolaj var med

Vi mødes med Nikolaj Larsen, der er sekretariatsleder i DFU. Han fortæller om sit møde med faldskærmssporten og sit arbejde i DFU. Vi hører også, hvornår Nikolaj skal have sit første solospring.

17 Dengang vi talte om grejvalg

Michel og Mie har et udestående med et væddemål, de indgik i afsnit 15, der handler om en udelanding i Præstø. Vi taler om danske springeres konservative grejvalg, og så er Herning Faldskærmsklub med i “Ja-hat & Springplads.”

16 Dengang Tanya var med

Vi mødes med Tanya Barkhus, der er super dygtig til wingsuit. Vi taler om at blive genforelsket i sporten, at sætte verdensrekord og at konkurrere mod sine nærmeste springkammerater.

15 Dengang vi talte om usædvanlige udelandinger

Michel og Mie har begge haft deres del af udelandinger. I dette afsnit er der fokus på anekdoter med spring fra Cessna til Hercules til helikopter. Og fra Præstø til Tjekkiet til Chicago.

14 Dengang vi talte om specielle spring

Vi taler om specielle spring, vi været med til. Mere præcist den type spring, hvor whuffos har stillet en opgave. Vi præsenterer en liste over, hvorfor faldskærm er farligt. Til slut taler vi om tillidsbrud og tyveri i sporten med udgangspunkt i en dansk sag fra 2018.

13 Dengang Skyhooked fik A-certifikat

Vi taler om ferieminder fra Californien, der blandt andet handler om en næsten-4way med Dan BC. Vi sammenligner staticline- og AFF-uddannelsen. Til sidst har vi Varde Faldskærmsklub med i “Ja-hat & springplads”.

12 Dengang Kate var med

Mie mødes med den verdenskendte organiser, Kate Cooper-Jensen. Kate fortæller om sit liv som skydiver og nogle af de utallige events og rekorder hun har været med til. *Afsnittet er primært på engelsk*

11 Dengang vi tog ja-hatten på

Vi mødes med instruktørudvalgets formand, Rasmus Mackeprang og kigger på Michels eksamenspræstation. Så er der en top-11, der involverer GoPros. Og så præsenterer vi et nyt indslag med en stor ja-hat.

10 Dengang Timmi var med

Timmi Thykiær Thomsen er med i dagens afsnit. Han fortæller om et staticlinespring i Varde, der førte til skydiving og speedflying i New Zealand, der førte til en kold campingvogn i Herning, der førte til deltagelse i Swoop Freestyle. Sidstnævnte ved et ret heldigt sammentræf.

09 Dengang vi hørte mere om Michel

I sidste afsnit hørte vi mere om Mies første spring, er nu er det tid til at lære Michel bedre at kende. Vi taler om hans instruktørvirke, skærmflyvning og hans 3 bedste spring. Så er der en quiz-ish, dvs. nu er det tid til at lytterne skal gætte. Vi slutter af med at tale om fjollede faldskærmsord.

08 Dengang vi hørte mere om Mie

Vi fortsætter hvor vi slap i afsnit 1, og hører mere om, hvordan Mie egentlig startede i sporten. Vi quizzer og vi taler om, hvorfor faldskærmsspringere bør være på facebook

07 Dengang vi talte om tabte ting

Vi forklarer vores logo, og hvorfor en lukkepin, ikke bare er en lukkepin. Vi har fået endnu en hilsen fra den store verden. Vi taler om ting (mandlige) instruktører bør vide om kvindelige elever. Og så har en lytter foreslået, at vi taler om genstande tabt i forbindelse med skydiving, så det runder vi da også.

06 Dengang Emil var med #2

Vi taler videre med Emil Landeværn om AFF, tandem, coachingspring og funjumps. Vi taler om en ret forstående kæreste, og vi kommer ind på hans swoopulykke i 2017, som han slap meget heldigt fra. Til sidst hører vi om fremtidsplanerne for Flux, der involverer store VM-ambitioner i 2022. Vi taler også om, hvor ofte der bør komme afsnit af Skyhooked.

05 Dengang Emil var med #1

Vi har besøg af Emil Landeværn, og vi taler om hans start i sporten, en masse om freefly og landsholdet Flux og kommende tunnelture, hvor DU også kan lege med og blive dygtigere!

04 Dengang der var instruktøreksamen

Instruktøreksamen 2018 har været afholdt, så den taler vi da om. Og så præsenterer vi en top 10 over halve sandheder skydivers fortæller sig selv og hinanden. 

03 Dengang vi lavede quiz

Vi taler om ny tredjepartsforsikring til brug i udlandet. Og så har vi en diskussion og anekdoter om yndlingsfly. vi introducerer også en quiz for hinanden og præsenterer en Top-12 over spørgsmål man hører, når man fortæller whuffos, at man springer faldskærm.

02 Dengang Johnni kom med

Vi taler om at se springkammerater starte og stoppe i sporten. Og så ringer vi sammen med Johnni Meier fra Riggerloftet, der har sagt ja til at være Skyhookeds grejekspert. Johnni fortæller om, hvordan han kom i gang med at springe og starte Riggerloftet op. Han fortæller om HMA-liner på Sabre2, og så afslører han en plan om et spændende oplæg, han vil holde for verdens førende grejeksperter.

01 Dengang vi startede en podcast

Danmark har fået sin første podcast om faldskærm. Vi siger velkommen, taler om logbøger og instruktøreksamen, og så slutter vi af med at høre lidt om os, der står bag Skyhooked, og hvad vi egentlig går og laver i sporten.

Skyhookeds logo med lukkepin og smil.

Hvis du vil have de seneste nyheder om Skyhooked, så følg podcasten på facebook.